Tætte relationer

Fra et imago-perspektiv er forelskelsen og siden hen magtkampen ganske naturlige trin i et intimt forhold. Men for at bryde cyklusen må vi fremelske en forståelse, der siger, at vort ubevidste prøver at fuldende den ufuldkomne proces fra barndommen. Konflikten er et tegn på, at psyken forsøger at overleve, forsøger at få behovene tilfredsstillet og helet. Det er altså et positivt tegn. Såvi kan næsten sige, at samfundet har institutionaliseret skilsmissen som svar på et basalt ønske om idealiserede konfliktrelationer, men den romantiske kærlighed må altså afsluttes, for at vi kan vokse. Den ufuldkomme proces fra barndommen standsede vores udvikling, så for at udvikles til modne og hele voksne, bliver vi nødt til at hele disse sår og begynde rejsen imod helheden.

Det betyder: at hengive sig til personen i et forhold, som ubevidst vil genskabe den følelsesmæssige verden fra barndommen, idet den person rummer træk, som er sammenlignelige med nogle af vores forældres træk. Så vi må lære at samarbejde med vores ubevidste dagsorden og på den måde kan vi heles.

Imago-processen fremmer denne proces ved at identificere, hvilke barndomssår du bringer med in indit parforhold, og hvordan de heles. Processen tjener også til at sprede lys over de forsvar, du anvender af frygt, og hjælper dig med at afmontere dit alarmsystem.

Imago-processen lærer dig at bruge de tætte relationer i dit liv til at genetablere den psykologiske udvikling. Så bevidsthed er nøgleordet, og vi vælger vores partnere, så de kan hjælpe os med at heles. At vælge et bevidst partnerskap er ikke nogen let opgave, og det kræver, at vi kan tage ansvaret for de undertrykte dele af os selv, som vi blev fortalt var farlige at have. Det kræver ogsa villighed til at lære mere effektive copingmekanismer end gråd, vrede, tilbagetrukkethed og andre af vores forsvarsmekanismer, som er blevet vane for os.

I Imago-relations-terapien fokuserer vi på at respektere hinandens følelsesmæssige behov, at komme til accept hvad angår vores forskelligheder og at identificere hvad der kan og ikke kan ændres i hver af os.

Relationerne er skabt af behov, ikke af kærlighed. Virkelig kærlighed føles i relationen som forståelse for, hvad relationerne handler om, hvad der kræves for at have dem. En bevidst relation er den terapi, vi har brug for, hvis vi vil genvinde følelsen af at være i live. " Vores bevidste intention er at genvinde glæde og livlighed, baseret pa viden og respekt, og kunne se den andens værdier og pleje dem , i stedet for at være baseret på barndomsfølelser.

Terapi

Parret vil i terapien arbejde med krænkelser i barndommen: Det der får dig til at føle dig elsket og til at bruge denne information til at ændre dig hen imod mere kærlig adfærd og altså afmønstre det gamle alarmsystem

Ofte ser jeg parrene ti-femten gange, og imellem terapierne er der hjemmeopgaver. En af grundreglerne er, at klienterne ikke kan lave beslutninger angående parforholdet, mens terapien står på, og at man siger ja til at opgive ikke-accepteret adfrd, fx trusler om selvmord eller affærer.

Det viser sig, at mange parforholdsproblemer har rødder i misforståelser, manipulationer og undgået kommunikation. For at korrigere det, introducerer vi "pardialogen," som er en grunderfaring i imago-terapien, hvor vi prøver at rekonstruere den måde, vi taler til hinanden på. Det, vi siger til hinanden, bliver spejlet og bliver værdsat og gjort meningsfyldt og understreget med empati og indlevelse.

Derefter må dialogen fører til handling, så vi må give vores partner, hvad hun eller han har brug for i et bevidst parforhold. Vi er enige om at ændre os for at kunne give vores partnere, hvad de behøver for at heles. Det er en radikal ide, fordi konventionen siger, at folk ikke ændrer sig, og at de derfor simpelt hen må lære at acceptere hinanden.

Man her siger vi, at uden forandring er der ingen udvikling. Så forandring er katalysatoren for heling. Ved at give vores partnere, hvad de har brug for, heler vi vores egne sår.

Vores egen adfærd er født ud af en respons på vores specielle deprivation, og det er vores tilpasning til tab. Så ved at give vores partner det, der er sværest for os at give, må vi nødvendigvis bringe vores skjulte sider ind i lyset og tage ansvar for personlighedstræk, vi har undertrykt, snarere end at projicere dem over i partneren. På den måde geopliver vi hentærende dele i os selv.

Tænkt case

Et eksempel på, hvordan denne tovejs-heling foregår:

Lad os sige, at da din partner var barn, blev moderen indlagt på hospital og var derfor ude af stand til at give sit barn--some nu er din partner--megen følelsesmæssig støtte, da hun kom hjem igen. I denne situation af magtesløshed udviklede din partner en frygt for at blive ignoreret. Denne frygt vil gå ind i det ubevidste for derefter at blive udtrykt som opmærksomhedssøgende adfærd og afhængighed. Medmindre denne adfærd blev løst senere i barndommen, vil den vise sig i jeres parforhold og være en frustrations--og irritationskilde for dig.

Efterhånden som du kommer til at kende din partners historie ved hjælp af pardiaglogen, vil du forstå, at denne adfærd har sin rod i din partners barndom, selv om den bliver udløst af noget, du gør.

Snarere end at føle vrede og anklage , vil du være forstående. Men du vil nok sandsynligvis ogsa have svært ved at håndtere denne klyngende og jaloux adfærd og optræde følelsesmæssigt distancerende og ikke-støttende i forhold til din partner.

Ideen i Imago-teorien er, at din partner har et ubevidst ønske om at ændre en person, som er følelsesmæssigt afstandtagende, til en person, som er følelsesmæssigt tæt. En af grundene til, at din partner valgte dig, er netop, at du rummer disse nødvendige negative træk.

Dig egen følelsesmæssige distancering er højst sandsynligt din måde at håndtere smerte fra barndommen på , forårsaget af følelsesmæssig omklamring. Og du forsvarer dig naturligvis mod en gentagelsse af denne oplevelse.

Men hvis du kunne se, at din reaktion ikke tjener noget formål i den nuværende situation, men snarere distancerer dig fra din partner, ville du højst sandsynligt være villig til at give slip på dette barndomsforvar og prøve en ny praksis, som bringer jer tættere på hinanden. Heler du din partners sår--i dette tilfælde behovet for nærhed--heler du din tendens til at trække dig følelsesmæssigt tilbage, og jeres parforhold vil overvinde tidligere begrænsninger.

Den rigtige partner

Men forandring kommer sjældent let. Det kræver mod at vække træk til live, der har været begravet, træk, som vi frygter og hader, imens vi lærer nye adfærdsformer. Det kan være en særdeles angstprovokerende proces. Sålnge vi hader os selv for at rumme skjulte træk, så længe har vi ikke troen på, at vores partner kan elske os, som vi er.

Men når vi stopper projektionen af træk, vi ikke vil eje (fx vrede), og i stedet tager ansvaret, ser vi, at vores partner faktisk kan accepterer os, som vi er. På den måde må vi strække os i processen, overvinde angst og følge, hvad der måske er sværest for os. Vores modstandskraft reflekterer vores forsvar. Ofte føler vi, at vi er ved at miste os selv, men som mange oplever det, så er vi ikke os selv nu, hvis vi ikke kan opleve en afslappet glæde i vores forhold. Så det er i den afgørende forandringsproces, at vi genfinder os selv.

Over tid mindskes vores smerte og selvoptagethed. Vi genvinder vores empatiske følelser og følelsen af nærhed til den anden. Og endelig lærer vi at se vores partner, som han/hun er med en egen privat verden af personlige meninger, ideer og drømme. Og ikke kun som en forlængelse af os selv.