Hjemmeside
Træning

* Klinisk Træning
* Videreudvik-
lingskurser




Parseminar
Lederudvikling

Kalender


Supervision
Artikler
Litteratur
Links
English Version
Kontakt Jette

 

 

 

 

 

 


TRÆNING I IMAGO RELATIONSTERAPI

Når forelskelsen bliver til en magtkamp.. ..Imago Relationsterapi er et tilbud til par, der ønsker at arbejde seriøst og målrettet med både de daglige og mere fundamentale udfordringer i parforholdet, og som gennem en mere langsigtet proces ønsker at udvikle en relation, der bygger på et mere realistisk og dynamisk billede af den anden og her igennem opnå et dybere og mere inderligt forhold til hinanden.

Imago Relationsterapi er udviklet af Dr.Harville Hendrix og Dr. Helen LaKelly Hunt i USA sammen med fakultetet på INSTITUT FOR IMAGORELATIONS TERAPI. Imagometoden opstod som et resultat af både personlige erfaringer, men især mange års terapeutisk arbejde med tusindevis af par. I dag tilbydes Imago Relationsterapi i en række lande udenfor USA, nu også i Danmark og er et af de seriøse bud på en sammenhængende teori og metode indenfor parterapi.

Teoretisk set bygger Imago relationsterapi på en syntese af et bredt udsnit af velkendte og velafprøvede teorier og metoder indenfor det terapeutiske felt. Det teoretiske fundament har således elementer fra bl.a. de psykodynamiske, kognitive, systemiske, kommunikationsteoretiske og objekt relationistiske teorier, der til sammen udgør en sammenhængende, dynamisk tænkning som udgangspunkt for forståelsen af parrelationen og relationer i øvrigt.

Metoden i Imago relationsterapi består af en række terapeutiske processer, teknikker og dialoger, der har til formål at bevidstgøre parterne om deres egne overlevelsesstrategier og hjælp til udvikling af nye og mere hensigtsmæssige kommunikations- og adfærdsmønstre.

Centrale dele af Imago-metoden er endvidere anvendelig i arbejdet med individuelle i gruppe og familier.